Som virksomhed bestemmer du selv, hvilken indsamler (transportør), der skal bortskaffe dit genanvendelige affald.
Du bestemmer også selv, hvilket anlæg, som skal modtage dit affald - så længe du benytter et miljøgodkendt modtageanlæg. Genbrugsterminalen i Vejle er et godkendt anlæg.
Du er naturligvis også altid velkommen til at aflevere dit kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald på en af Vejle Kommunes fire genbrugspladser.
Du kan læse mere om genbrugspladserne her.
Dit ansvar
Fremover er det virksomhedens eget ansvar at sikre sig, at både transportøren og genanvendelsesanlægget er godkendt af myndighederne.
Du finder en oversigt over godkendte transportører her.
Du vil med tiden - de foreløbige meldinger lyder på omkring 1. september 2010 - kunne finde en oversigt over godkendte indsamlere, behandlere, mæglere og forhandlere i et Affaldsregister. Det er Miljøcenter Roskilde, der kommer til at administrere registret.
Hvis din virksomhed allerede benytter et modtageanlæg, som Vejle Kommune har anvist, kan I fortsætte med denne ordning, indtil det er muligt at benytte Affaldsregisteret. Herefter er det udelukkende tilladt at gøre brug af indsamlere, transportører, anlæg, mæglere og forhandlere, som står opført i registeret.