Alle sommerhuse skal være tilmeldt dagrenovationsordningen.
Hvis du vil have din skraldespand tømt, skal du stille den ud til vejen på tømningsdagen.
Sommerhusrenovation
Hvis du er tilmeldt den almindelige og obligatoriske sommerhus-renovation, så kommer skraldemanden en gang om ugen i sommerhalvåret - fra 1. april til 30. september.
I vinterhalvåret kommer han en gang om måneden.
Herudover kan du for en lille hundred krone seddel få tømt din skraldespand en gang om ugen i oktober.
Vi kalder sjovt nok den service for "ugetømning i oktober".
Læs mere om ugetømning i oktober her.
Du kan også vælge at få tømt skraldespanden ved sommerhuset en gang om ugen hele året - ja, du kan sågar i mange tilfælde få den tømt fra standpladsen.
Herunder kan du læse mere om mulighederne for helårsrenovation og/eller afhentning af skraldespanden fra en standplads.
Tilmelding til ”helårsrenovation”:
Hvis dit sommerhus anvendes som helårsbolig, eller hvis du ønsker at tilmelde dit sommerhus til ”helårsrenovation”, skal du sende en mail til affaldgenbrug@vejle.dk med oplysninger om følgende:
- Sommerhusets adresse, post nr. og by.
- Dit navn, telefon og e-mail.
- At du ønsker ”helårsrenovation”
Ønsker du afhentning fra standplads?
Du kan mod ekstra betaling få hentet beholderen maks. 30 m inde på grunden og stillet på plads igen efter tømning - Dette gælder dog kun hvis adgangsforholdene er i orden, se mere under ”Beholderplacering”. Den ekstra betaling for denne service er i 2010:
- ”Sommerhusrenovation” afhentning på standplads af 120-240 liter beholder: 487,03kr. pr. år.
- ”Helårsrenovation” afhentning på standplads af 120-240 liter beholder: 811,72 kr. pr. år.
Tilmelding til ”afhentning på standplads”
Hvis du ønsker afhentning fra standplads, kan du sende en mail til affaldgenbrug@vejle.dk med oplysning om følgende:
- Sommerhusets adresse, post nr. og by.
- Dit navn, telefon og e-mail.
- At du ønsker tilmelding til afhentning på standplads.