Er du registreret?
Som affaldsindsamler eller affaldstransportør skal du registreres i Miljøstyrelsens ”Affaldsregister”.
Registreringen foregår hos Miljøcenter Roskilde, og skal foregå via www.virk.dk.
Fristen for registrering er 1.september 2010.
Affaldsregisteret skal bl.a. anvendes som opslagsværk til at finde godkendte affaldsindsamlere og affaldstransportører.
Miljøstyrelsen forventer, at registret vil fungere umiddelbart efter den 1. september 2010.
Er du godkendt?
Som affaldsindsamler skal du søge om godkendelse hos Miljøstyrelsen senest 1. januar 2011.
For at opnå godkendelse skal mindst én person med ledelsesansvar have bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet.
Denne uddannelse skal være gennemført senest 1.1.2011.